Straf for spirituskørsel

Hvad er straffen for spirituskørsel?

Straffen for spirituskørsel afhænger af flere forhold. Promillens størrelse har stor betydning, men domstolene ser også på, om der er tale om en førstegangsforseelse eller gentagen spirituskørsel, og om kørslen har medført personskade eller andre skærpende omstændigheder.

Konsekvenserne kan spænde fra en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet til fængselsstraf, konfiskation af bilen og krav om deltagelse i alkolåsordningen. Formålet med reglerne er ikke alene at straffe den enkelte bilist, men også at beskytte andre trafikanter mod de alvorlige risici, som spirituskørsel medfører.

I Danmark er reglerne blandt de strengeste i Europa, og de er løbende blevet skærpet gennem de seneste år. Samtidig er promillegrænsen for nye bilister sænket til 0,2 promille, hvilket understreger myndighedernes fokus på at forebygge spirituskørsel blandt uerfarne førere.

Straffen afhænger af promillen

Der gælder forskellige regler afhængigt af, hvor høj promillen er. Tabellen nedenfor giver et overblik over de mest almindelige konsekvenser ved førstegangstilfælde.

0,51 til 1,20
Bøde, betinget frakendelse af kørekort, ANT-kursus og kontrollerende køreprøve.
1,21 til 2,00
Bøde, ubetinget frakendelse af kørekort i tre år samt ANT-kursus. Mulighed for deltagelse i den frivillige alkolåsordning.
Over 2,00
Ubetinget frakendelse af kørekort i mindst tre år, betinget fængselsstraf, bøde og risiko for konfiskation af bilen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tabellen viser de mest almindelige udfald. Domstolene foretager altid en konkret vurdering af den enkelte sag, og der kan være forhold, som enten skærper eller formilder straffen.

Bøder ved spirituskørsel

Den økonomiske konsekvens ved spirituskørsel afhænger som udgangspunkt af både promillen og førerens indkomst.

Ved førstegangstilfælde beregnes bøden normalt som førerens netto månedsløn ganget med promillens størrelse. Har en person eksempelvis en netto månedsløn på 25.000 kroner og en promille på 1,2, vil bøden som udgangspunkt ligge omkring 30.000 kroner. Den konkrete bøde fastsættes dog altid af domstolene ud fra sagens samlede omstændigheder.

Ud over selve bøden skal føreren også betale for det obligatoriske ANT-kursus og eventuelle udgifter til kontrollerende teori- og køreprøve. Samlet kan de økonomiske konsekvenser derfor blive betydeligt højere end selve bøden.

Frakendelse af kørekortet

For de fleste er det ikke bøden, men tabet af kørekortet, der får størst betydning i hverdagen.

Ved en promille mellem 0,51 og 1,20 vil der normalt ske en betinget frakendelse. Det betyder, at føreren kan beholde kørekortet, hvis en række betingelser opfyldes. Blandt andet skal der gennemføres et ANT-kursus og bestås en kontrollerende teori- og køreprøve.

Er promillen højere end 1,20, bliver kørekortet som udgangspunkt frakendt ubetinget i tre år. Først når frakendelsesperioden er udløbet, og de nødvendige krav er opfyldt, kan førerretten generhverves. I visse tilfælde kan alkolåsordningen give mulighed for at vende tidligere tilbage til trafikken under særlige vilkår.

ANT-kursus

Personer, der dømmes for spirituskørsel, skal som hovedregel gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik, også kaldet ANT-kurset.

Kurset har til formål at øge forståelsen for alkoholens påvirkning af køreevnen og de menneskelige konsekvenser af spirituskørsel. Gennem undervisning og dialog arbejder deltagerne med de risici, der er forbundet med at køre under påvirkning.

Kurset er obligatorisk og skal være gennemført, før kørekortet kan generhverves eller beholdes ved en betinget frakendelse.

Fængselsstraf ved spirituskørsel

De fleste forbinder spirituskørsel med en bøde og et mistet kørekort, men i de mest alvorlige tilfælde kan straffen også omfatte fængsel.

Ved en promille på over 2,0 betragtes kørslen som vanvidskørsel. Her er udgangspunktet en ubetinget frakendelse af førerretten i mindst tre år, en betydelig bøde og 20 dages betinget fængsel. Afhængigt af sagens omstændigheder kan straffen blive skærpet yderligere, hvis der eksempelvis er sket personskade, dødsfald eller andre grove overtrædelser af færdselsloven.

Ved gentagne tilfælde af spirituskørsel stiger straffen gradvist. Domstolene lægger vægt på tidligere domme, promillens størrelse og den konkrete risiko, føreren har udsat andre trafikanter for.

Hvornår bliver bilen konfiskeret?

Konfiskation af bilen er en af de mest vidtgående konsekvenser ved spirituskørsel og anvendes i de alvorligste sager.

Som udgangspunkt kan bilen konfiskeres, hvis føreren kører med en promille over 2,0. Reglerne gælder, uanset om bilen er ny eller gammel, og værdien af bilen har som udgangspunkt ingen betydning for, om den kan konfiskeres. Formålet er at fjerne muligheden for at begå ny alvorlig spirituskørsel og samtidig sende et klart signal om, at vanvidskørsel får alvorlige konsekvenser.

Konfiskation kan også komme på tale ved gentagen spirituskørsel eller i sager, hvor spirituskørslen indgår som en del af anden grov eller hensynsløs kørsel.

Det overrasker mange, at bilen også kan konfiskeres, selv om den er finansieret eller har en høj økonomisk værdi. Domstolene vurderer først og fremmest, om betingelserne i færdselsloven er opfyldt.

Gentagen spirituskørsel straffes hårdere

Lovgivningen bygger på et princip om, at gentagne overtrædelser skal have mærkbare konsekvenser.

Bliver en person dømt for spirituskørsel flere gange, vil straffen typisk blive skærpet i forhold til første gang. Det kan blandt andet betyde længere frakendelse af kørekortet, højere bøder og større risiko for fængselsstraf. I nogle tilfælde bliver deltagelse i alkolåsordningen samtidig en forudsætning for igen at kunne få kørekort.

Netop tilbagefald er en af årsagerne til, at alkolåsordningen er blevet en central del af den danske indsats mod spirituskørsel.

Alkolås kan være en del af løsningen

For personer, der opfylder betingelserne, kan alkolåsordningen være en mulighed for tidligere at vende tilbage til trafikken under kontrollerede forhold.

En alkolås gør det umuligt at starte bilen, hvis føreren har alkohol i udåndingsluften over den tilladte grænse. Ordningen kombinerer derfor mobilitet med et højt sikkerhedsniveau og har vist sig at være et effektivt redskab til at forebygge nye tilfælde af spirituskørsel.

Hvis du vil vide mere om reglerne, kan du læse vores guide til alkolåsordningen, hvor vi gennemgår krav, ansøgning og de praktiske forhold.

Ofte stillede spørgsmål om spirituskørsel

Hvad er straffen for spirituskørsel første gang?

Straffen afhænger af promillens størrelse. Den kan bestå af bøde, betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet, ANT-kursus og i alvorlige tilfælde fængselsstraf.

Hvornår mister man kørekortet?

Ved en promille mellem 0,51 og 1,20 får de fleste en betinget frakendelse. Ved en promille over 1,20 bliver kørekortet som udgangspunkt frakendt ubetinget i tre år.

Hvornår bliver bilen konfiskeret?

En bil kan konfiskeres ved spirituskørsel med en promille over 2,0 og i visse andre alvorlige eller gentagne tilfælde af spirituskørsel.

Kan man komme i fængsel for spirituskørsel?

Ja. Ved de mest alvorlige tilfælde, herunder spirituskørsel med over 2,0 promille, indgår fængselsstraf som en del af udgangspunktet for straffen.

Kan man få kørekortet tilbage før tid?

I nogle tilfælde kan deltagelse i alkolåsordningen gøre det muligt at køre bil tidligere på særlige vilkår. Det afhænger af den konkrete dom og Færdselsstyrelsens regler.

Fakta fra forskningen

Selvom antallet af sigtelser for spirituskørsel har været faldende de seneste år, registrerede Rigspolitiet stadig 4.609 sigtelser i 2024. Forskning fra DTU viser samtidig, at personer, som deltager i alkolåsordningen, har 84-93 % lavere risiko for tilbagefald, så længe alkolåsen er installeret. Det understreger, at forebyggende tiltag kan have stor betydning for trafiksikkerheden.

Originale kilder

Rådet for Sikker Trafik – Straf for spirituskørsel 

FDM – Regler om spirituskørsel

Rådet for Sikker Trafik – Klip og frakendelse af kørekort

DTU / Færdselsstyrelsen – Evaluering af alkolåsordningen