Ordremodtagelse

Ordrer modtages via e-mail: Jawin@Jawin.dk, via telefon 70 23 77 33 (mandag til fredag kl. 8-16), på telefax 75 38 80 72
eller via vores udekørende konsulenter.

Levering

Lagervarer bestilt inden kl. 13.00 mandag-fredag sendes normalt til modtager den efterfølgende hverdag.
Leveringsbetingelser er AB Lager. Alle ordrer pålægges et fragtgebyr til dækning af fragtomkostninger og emballage.
Fragtgebyret er på 75 kr. ved ordrer op til 5 kg. Yderligere vægt og evt. tillægsydelser pålægges i henhold til Post
Danmarks til enhver tid gældende prisliste. Ordrer sendes som hovedregel via Postens Erhvervspakker.

Betalingsbetingelser

Kontokunder har 14 dages betalingsfrist. Ved for sen indbetaling pålægges gebyr og renter i henhold til Renteloven.

Returvarer

Der er normalt ingen fortrydelsesret for erhvervskunder. I enkelte særlige tilfælde tages retur/ombyttes der efter
forudgående aftale, og altid kun i intakt stand i original emballage. Omkostninger i forbindelse med returnering samt
allerede opkrævet fragtgebyr refunderes ikke. Endvidere forbeholder vi os retten til at pålægge et returgebyr på 10 % af
varens salgspris.

Garanti og reklamation

Der ydes den garanti og garantiperiode, som producenten foreskriver. Med mindre andet er aftalt, ydes Private alene
24 måneders reklamationsret, idet reklamation skal ske straks efter en fejl eller mangel konstateres. Erhvervsdrivende
har pligt til at foretage en sådan undersøgelse af en købt vare, som ordentlig forretningsbrug kræver. Ombytning eller
reparation medfører ikke, at der løber en ny 2 års reklamationsperiode på varen.

Ændring af vilkår

Jawin Safe Trip kan med 30 dages varsel ændre forretningsbetingelser og ændre i abonnementer, tjenester samt
gebyrer. Priser kan reguleres i henhold til nettoprisindekset og kursreguleres i forhold til dollarkursen.
Jawin Safe Trip varsler væsentlige ændringer direkte over for kunden via e-mail.

Produktansvar

I det omfang at Jawin Safe Trip er ansvarlig overfor køber, er dette ansvar begrænset til det direkte tab (max. varens
pris), og dermed ikke følgeskader på tilsluttet udstyr eller indirekte tab som tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, data tab,
manglende GSM-dækning, manglende funktionalitet eller lignende. Jawin Safe Trip påtager sig intet ansvar overfor
købers forhold til evt. 3. mand. En evt. erstatning herfor kan derfor maximalt andrage varens pris.
Producenten SmartStart Alkolås fraskriver sig alt ansvar, udtrykt eller underforstået, for sikkerheden for enhver person,
der driver dette køretøj efter at have drukket en hvilket som helst mængde alkohol. Ansvarsfraskrivelsen gælder også
eventuelle passagerer i køretøjet.

Forbehold

Brugen af alkolås enheden garanterer ikke på nogen måde førerens eller passagernes sikkerhed eller førerens evne til
sikkert at føre køretøjet. Enhver individuel manipulation, omgåelse eller misbrug af denne enhed kan medføre
retsforfølgelse.

Vi tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure,
herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.
Priser er i danske kroner, ekskl. moms.

nysgerrig

Få de seneste
nyheder og tilbud

Skriv dig på alkolås.dk nyhedsliste og bliv opdateret om tilbud og aktuelle ændringer.

Skriv dig op til

Vores nyheder