Alkolåse og tilbagefald

Virker en alkolås?

En alkolås er udviklet med ét formål: at forhindre en person i at starte bilen, hvis der er alkohol i udåndingsluften over den tilladte grænse. Teknologien har været anvendt i mange år og benyttes i dag både af private, virksomheder og som en del af alkolåsordninger i en lang række lande.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om en alkolås fungerer teknisk. Det afgørende spørgsmål er, om den rent faktisk reducerer risikoen for, at personer dømt for spirituskørsel begår den samme forseelse igen.

Den nyeste danske forskning peger på et klart svar.

En evaluering gennemført af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for Færdselsstyrelsen viser, at personer, som deltager i den danske alkolåsordning, har 84-93 % lavere risiko for tilbagefald til spirituskørsel, så længe alkolåsen er installeret i bilen. Effekten er tydelig gennem hele den periode, hvor systemet er aktivt.

Resultatet placerer alkolåsen blandt de mest dokumenterede tekniske løsninger til forebyggelse af spirituskørsel.

Sådan virker en alkolås

En alkolås er koblet direkte til bilens tændingssystem. Før bilen kan startes, skal føreren afgive en udåndingsprøve.

Registrerer systemet alkohol over den tilladte grænse, forbliver motoren slukket. Mange moderne alkolåse kræver desuden løbende kontrolpust under kørslen for at sikre, at det fortsat er den samme person, der sidder bag rattet.

Systemet registrerer alle hændelser, herunder forsøg på at starte bilen med alkohol i udåndingsluften. Disse oplysninger kan indgå som dokumentation i forbindelse med alkolåsordningen.

Den store styrke ved teknologien er, at den stopper spirituskørslen, inden bilen overhovedet kommer ud på vejen. I stedet for først at reagere efter en ulykke eller en politikontrol forebygges den farlige situation, før den opstår.

Den danske forskning viser markante resultater

DTU’s evaluering bygger på data fra den danske alkolåsordning og sammenligner personer, der deltager i ordningen, med personer, som ikke gør.

Resultaterne viser, at risikoen for tilbagefald til spirituskørsel falder markant, mens alkolåsen er installeret. Samtidig viser evalueringen, at ordningen fortsat benyttes af relativt få af dem, der har mulighed for at deltage. I perioden 2015-2023 valgte omkring 24 % at tilslutte sig ordningen, mens andelen efter 2017 har ligget på omkring 25-30 %.

Evalueringen peger samtidig på, at økonomi, ansøgningsprocessen og bekymringer om, hvordan det fungerer i praksis, er blandt de væsentligste årsager til, at flere ikke vælger ordningen.

Den lave deltagelse ændrer dog ikke ved den dokumenterede effekt blandt de personer, der faktisk anvender alkolåsen.

Internationale erfaringer peger i samme retning

Den danske evaluering står ikke alene. Internationale studier og erfaringer fra blandt andet Sverige, Finland, USA og Canada viser den samme tendens: Alkolåse reducerer risikoen for spirituskørsel markant, mens de er installeret i bilen.

Sverige var blandt de første lande i Europa til at anvende alkolåse i stor skala og har gennem mange år brugt teknologien både i rehabiliteringsprogrammer og i offentlige køretøjer. Erfaringerne herfra har været medvirkende til, at flere europæiske lande har indført lignende ordninger.

EU har samtidig skærpet kravene til nye biler. Alle nye bilmodeller skal være forberedt til installation af alkolås, så teknologien lettere kan eftermonteres. Formålet er at gøre alkolåse til en mere integreret del af den europæiske indsats mod spirituskørsel.

En alkolås løser ikke problemet alene

Selvom forskningen viser en markant effekt, er alkolåsen ikke en mirakelløsning.

DTU’s evaluering peger på, at risikoen for tilbagefald stiger igen, når alkolåsen fjernes. Det betyder, at teknologien fungerer bedst som en del af en bredere indsats, hvor der også arbejdes med adfærd, motivation og eventuel behandling af alkoholproblemer.

Det er også baggrunden for, at alkolåsordningen i nogle tilfælde kombineres med alkoholbehandling, personundersøgelser og ANT-kurser. Målet er ikke kun at forhindre én enkelt spirituskørsel, men at skabe en varig adfærdsændring.

Hvorfor vælger flere ikke en alkolås?

Selvom effekten er veldokumenteret, er det langt fra alle, der benytter muligheden.

DTU’s evaluering viser, at kun omkring 25-30 % af de personer, der er berettiget til alkolåsordningen, vælger at deltage. Evalueringen peger blandt andet på følgende barrierer:

Udgiften til alkolåsen.
En oplevelse af, at ansøgningsprocessen er kompliceret.
Bekymringer om, hvordan systemet fungerer i hverdagen.
Muligheden for at klare sig uden bil i en periode.

Det ændrer dog ikke ved den dokumenterede effekt hos de personer, der vælger ordningen.

Alkolåse bruges også forebyggende

Alkolåse forbindes ofte med personer, der er dømt for spirituskørsel, men teknologien anvendes i stigende grad som en forebyggende løsning.

Virksomheder med firmabiler, busser, taxier og lastbiler vælger i stigende omfang at installere alkolåse for at reducere risikoen for arbejdsulykker og styrke trafiksikkerheden. For arbejdsgivere handler det ikke kun om lovgivning, men også om ansvar over for medarbejdere, kunder og virksomhedens omdømme.

En alkolås sender samtidig et tydeligt signal om, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen.

Dokumenteret teknologi med stor betydning for trafiksikkerheden

Forskningen efterlader meget lidt tvivl om alkolåsens effekt. Den forhindrer ikke alle former for spirituskørsel, men den reducerer risikoen markant, så længe den er installeret.

Når teknologien kombineres med undervisning, behandling og opfølgning, bliver effekten endnu stærkere. Derfor betragtes alkolåse i dag som et af de mest effektive redskaber til at forebygge gentagen spirituskørsel og øge sikkerheden på vejene.

Ofte stillede spørgsmål om alkolås

Virker en alkolås?

Ja. Dansk og international forskning viser, at alkolåse reducerer risikoen for tilbagefald til spirituskørsel markant, så længe systemet er installeret.

Kan en alkolås forhindre spirituskørsel?

Ja. Registrerer alkolåsen alkohol over den tilladte grænse, kan bilen ikke startes.

Hvor stor er effekten af en alkolås?

DTU’s evaluering viser, at deltagere i den danske alkolåsordning har 84-93 % lavere risiko for at begå spirituskørsel igen, mens alkolåsen er installeret.

Virker alkolåsen også efter den bliver fjernet?

Effekten er størst, mens alkolåsen er i brug. Forskningen viser, at risikoen for tilbagefald stiger igen, når den fjernes, hvilket understreger betydningen af supplerende indsatser som behandling og undervisning.

Kan virksomheder bruge alkolåse?

Ja. Alkolåse anvendes i stigende grad af virksomheder med firmabiler, busser, taxaer og lastbiler som et forebyggende sikkerhedstiltag.

Fakta fra forskningen

DTU’s evaluering af den danske alkolåsordning viser, at personer, der deltager i ordningen, har 84-93 % lavere risiko for tilbagefald til spirituskørsel i perioden, hvor alkolåsen er installeret. Evalueringen viser samtidig, at kun 25-30 % af de personer, der har mulighed for at deltage, vælger ordningen. De største barrierer er økonomi, en kompleks ansøgningsproces og usikkerhed om, hvordan alkolåsen fungerer i praksis.

Originale kilder

Færdselsstyrelsen – Evaluering af alkolåsordningen (2025)

DTU Orbit – Evaluation of the Danish Alcohol Interlock Scheme

European Transport Safety Council (ETSC) – Alcohol Interlocks in Europe