Forskningen giver et forholdsvis klart svar: Alkolåse reducerer risikoen for ny spirituskørsel, mens de er installeret. Effekten bliver derimod mindre sikker, når alkolåsen fjernes.
Det skyldes, at en alkolås først og fremmest fungerer som en fysisk barriere. Den forhindrer bilen i at starte, hvis førerens udåndingsprøve ligger over den indstillede grænse. Den behandler ikke i sig selv et alkoholproblem og kan ikke garantere en varig ændring af førerens alkoholvaner.
Den stærkeste effekt ses derfor i den periode, hvor alkolåsen sidder i bilen. Forskningen peger samtidig på, at behandling, rådgivning og opfølgning kan være vigtige, hvis effekten skal fortsætte efter afmonteringen.
Færre tilbagefald, mens alkolåsen er installeret
Et systematisk Cochrane-review gennemgik kontrollerede studier af alkolåsordninger blandt personer, der var sigtet eller dømt for spirituskørsel.
I det randomiserede studie, som indgik i gennemgangen, var den relative risiko for tilbagefald 0,36 i gruppen med alkolås sammenlignet med kontrolgruppen. Det svarer til en relativ reduktion på 64 procent, mens alkolåsen var installeret.
De øvrige kontrollerede studier pegede i samme retning. Det gjaldt både personer, der var dømt for spirituskørsel første gang, og personer med tidligere domme.
Resultatet betyder ikke, at en alkolås forhindrer 64 ud af 100 personer i at køre spirituskørsel. Tallet beskriver forskellen mellem to gruppers relative risiko. Den faktiske forskel i antal tilbagefald afhænger blandt andet af deltagernes oprindelige risiko, undersøgelsens længde og den måde, tilbagefald bliver registreret på.
En senere amerikansk gennemgang fra Community Preventive Services Task Force fandt et tilsvarende mønster. I 13 studier var medianen for nye registrerede tilfælde af spirituskørsel 67 procent lavere blandt personer med alkolås end i sammenligningsgrupperne, mens alkolåsen var installeret.
De præcise procenttal kan ikke overføres direkte til den danske alkolåsordning. De udenlandske ordninger har forskellige alkoholgrænser, sanktionsformer, krav til service og regler for, hvem der skal eller kan deltage. Resultaterne understøtter dog den samme grundlæggende konklusion: Alkolåsen har en tydelig effekt som barriere mod spirituskørsel i det køretøj, hvor den er installeret.
Hvorfor virker en alkolås?
En alkolås adskiller alkohol og bilkørsel i det øjeblik, bilen skal startes. Føreren skal afgive en godkendt udåndingsprøve, før bilens startfunktion bliver frigivet.
Hvis alkoholkoncentrationen er for høj, kan bilen ikke startes. I den danske alkolåsordning kan alkolåsen desuden kræve en supplerende prøve undervejs. Føreren skal da standse bilen et sikkert sted og afgive prøven inden for den fastsatte tid.
Alkolåsen registrerer blandt andet udåndingsprøver, afviste startforsøg, manglende supplerende prøver og tegn på manipulation. Det gør det muligt at følge, om vilkårene for ordningen bliver overholdt.
Effekten skyldes derfor ikke kun, at føreren ved, at der føres kontrol. Alkolåsen blokerer rent teknisk for start, når målingen ligger over grænsen.
En afvist prøve er ikke det samme som et tilbagefald
Det er vigtigt at skelne mellem en afvist prøve og et nyt tilfælde af spirituskørsel.
En afvist prøve betyder, at alkolåsen har målt en alkoholkoncentration over den indstillede grænse og derfor har forhindret bilen i at starte. Det viser, at alkolåsen har grebet ind, før kørslen begyndte.
Et tilbagefald i forskningsstudier betyder typisk en ny sigtelse, dom eller registreret hændelse med spirituskørsel. Definitionen varierer mellem undersøgelserne, og derfor kan resultaterne ikke altid sammenlignes direkte.
Afviste prøver kan bruges som tegn på risikoadfærd, men de er ikke i sig selv dokumentation for, at personen ellers ville være kørt. De kan heller ikke sidestilles med en ny dom for spirituskørsel.
Hvad sker der, når alkolåsen bliver fjernet?
Her bliver forskningsresultaterne mindre positive. Flere studier viser, at forskellen mellem personer med og uden alkolås bliver væsentligt mindre, når udstyret er afmonteret.
Cochrane-reviewet fandt ikke dokumentation for, at den lavere tilbagefaldsrisiko fortsatte efter afmonteringen. Den amerikanske Community Preventive Services Task Force nåede frem til et lignende resultat. Efter alkolåsperioden nærmede antallet af nye tilfælde sig niveauet blandt personer, der havde haft kørselsforbud uden alkolås.
Det betyder ikke, at alkolåsen ikke virker. Det viser, at dens stærkeste funktion er at forhindre en alkoholpåvirket fører i at starte bilen, mens udstyret er aktivt.
Når den fysiske barriere forsvinder, afhænger den videre effekt af, om føreren har ændret vaner og adfærd. Hvis der ligger et alkoholproblem bag spirituskørslen, bliver det ikke nødvendigvis løst af alkolåsen alene.
Kan behandling gøre effekten mere varig?
Et amerikansk studie fra Florida undersøgte personer, der flere gange var dømt for spirituskørsel. Deltagere med et bestemt antal registrerede afvisninger i alkolåsen blev henvist til behandling for alkoholproblemer.
Studiet omfattede 640 personer, der modtog behandling, og 806 sammenlignelige personer, som ikke var omfattet af det samme behandlingskrav. Efter alkolåsen var fjernet, havde behandlingsgruppen en 32 procent lavere relativ risiko for et nyt registreret tilfælde af spirituskørsel.
Forskerne beregnede, at forskellen blandt de 640 behandlede deltagere svarede til 41 færre genanholdelser, 13 færre ulykker og knap ni færre personskader i den efterfølgende periode.
Resultatet er interessant, men det skal bruges med forsigtighed. Undersøgelsen var ikke et randomiseret forsøg, og behandlingen indgik i en bestemt amerikansk ordning. Den dokumenterer derfor ikke, at enhver form for rådgivning automatisk giver den samme effekt i Danmark.
Studiet peger dog på, at oplysningerne fra alkolåsen kan bruges mere aktivt. Gentagne afviste prøver kan være et signal om, at føreren har behov for behandling eller tættere opfølgning, inden alkolåsen bliver fjernet.
Ændrer alkolåsen førerens alkoholvaner?
En alkolås kan påvirke hverdagen og skabe en fast rutine, hvor alkohol og bilkørsel bliver holdt adskilt. Nogle undersøgelser viser også, at antallet af afviste prøver falder gennem alkolåsperioden.
Det er imidlertid ikke det samme som dokumentation for, at personens samlede alkoholforbrug falder. Et lavere antal afvisninger kan også skyldes, at føreren lærer at planlægge sin kørsel bedre eller undgår at forsøge at starte bilen efter at have drukket.
Et svensk pilotprojekt rapporterede både lavere alkoholforbrug og ingen registrerede tilbagefald under programmet. Kun 12 procent af de personer, der kunne deltage, valgte dog at gøre det. Deltagerne var underlagt strenge medicinske krav og kan have været mere motiverede end personer, der ikke deltog.
Resultaterne kan derfor ikke bruges som bevis for, at alle alkolåse ændrer alkoholvaner permanent. De viser snarere, at alkolås, kontrol og behandling kan understøtte hinanden.
Reducerer alkolåse også antallet af ulykker?
Dokumentationen for færre tilfælde af spirituskørsel er stærkere end dokumentationen for færre trafikulykker.
Et amerikansk studie fandt færre alkoholrelaterede ulykker blandt personer med alkolås end blandt personer med suspenderet kørekort. Andre studier fandt flere samlede ulykker blandt alkolåsførere end blandt personer med kørselsforbud.
Det kan skyldes, at personer med alkolås har mulighed for at køre lovligt og derfor kører flere kilometer. En person med fuldt kørselsforbud har mindre trafikeksponering og dermed også færre muligheder for at blive involveret i almindelige ulykker.
Forskningen giver derfor ikke grundlag for at angive én sikker procent for, hvor mange ulykker, personskader eller dødsfald alkolåse forhindrer. Det mest veldokumenterede resultat er den lavere risiko for et nyt spirituskørselsrelateret tilfælde, mens alkolåsen er installeret.
Alkolåsen kan bevare mobiliteten
En alkolås har også en praktisk betydning. Den kan give en person mulighed for at køre lovligt i et godkendt køretøj, selvom førerretten er underlagt vilkår om alkolås.
Det kan være afgørende for at passe arbejde, familieliv og nødvendige aftaler, især i områder med begrænset offentlig transport. Svenske undersøgelser viser, at behovet for bil til arbejde og hverdag er blandt de vigtigste grunde til at deltage i en alkolåsordning.
Den fordel skal holdes adskilt fra effekten på alkoholvaner. Alkolåsen kan bevare mobiliteten, uden at det i sig selv dokumenterer en varig ændring i alkoholforbruget.
Hvad betyder forskningen for den danske alkolåsordning?
Der findes ikke ét dansk procenttal, som præcist viser, hvor meget alkolåsordningen reducerer tilbagefald, ulykker eller dødsfald i Danmark.
En litteraturgennemgang udarbejdet af DTU for Færdselsstyrelsen viser, at resultater fra Sverige, Finland, Belgien, Canada og USA kan bidrage med vigtig viden. Landenes ordninger er dog så forskellige, at deres resultater ikke kan overføres direkte til danske deltagere.
Den ansvarlige konklusion er derfor, at alkolåse har en dokumenteret effekt som fysisk barriere og typisk reducerer nye tilfælde af spirituskørsel, mens de er installeret. Om effekten varer ved efter afmonteringen, afhænger sandsynligvis af flere forhold, herunder personens alkoholvaner, behandling, motivation og opfølgningen gennem ordningen.
Alkolåsen virker bedst, mens den sidder i bilen
Alkolåsen er effektiv til den opgave, den er udviklet til: at forhindre et køretøj i at starte, når førerens udåndingsprøve ligger over den tilladte grænse.
Forskningen viser en tydelig reduktion i spirituskørselsrelaterede tilbagefald under installationen. Den viser samtidig, at alkolåsen ikke bør betragtes som en behandling i sig selv.
Hvis effekten skal fortsætte efter afmonteringen, kan det være nødvendigt at kombinere alkolåsen med rådgivning, behandling og opfølgning. Det gælder især, hvis registreringerne viser gentagne forsøg på at starte bilen efter alkoholindtagelse.
Alkolås.dk er godkendt leverandør til den danske alkolåsordning og hjælper med rådgivning, installation og den løbende service af alkolåsen.