Et professionelt alkometer kan bruges som en del af virksomhedens sikkerhedsarbejde, hvis medarbejdere udfører opgaver, hvor alkoholpåvirkning kan udgøre en risiko. Det kan eksempelvis være ved erhvervskørsel, betjening af maskiner, arbejde i produktionen eller andre sikkerhedskritiske funktioner.
Virksomheden skal dog have mere end selve apparatet på plads. Der skal være et sagligt formål med testen, en fast procedure og klare regler for, hvordan medarbejderne informeres, og hvordan resultaterne bliver behandlet.
En alkoholtest på arbejdspladsen er en kontrolforanstaltning. Den skal derfor være proportional med risikoen og indføres efter de regler og aftaler, der gælder på den konkrete arbejdsplads.
Hvornår kan en virksomhed have brug for et alkometer?
Et alkometer kan være relevant på arbejdspladser, hvor en påvirket medarbejder kan udsætte sig selv eller andre for fare. Det gælder blandt andet inden for transport, lager, byggeri, industri, personbefordring og arbejde med større maskiner.
Behovet afhænger ikke kun af branchen, men af de konkrete arbejdsopgaver. En chauffør, der transporterer passagerer, har eksempelvis et andet sikkerhedsansvar end en medarbejder med almindeligt kontorarbejde. Det samme gælder en medarbejder, der betjener en kran, en gaffeltruck eller produktionsudstyr, hvor en fejl kan få alvorlige konsekvenser.
Et alkometer kan også bruges forebyggende i forbindelse med firmaarrangementer, julefrokoster eller arbejde tidligt om morgenen efter et arrangement. Men virksomheden skal stadig have fastlagt, hvornår der testes, hvem der kan blive testet, og hvad der sker, hvis apparatet registrerer alkohol.
Kan en arbejdsgiver kræve en alkoholtest?
En arbejdsgiver kan i visse situationer indføre alkoholtest som en kontrolforanstaltning. Det kræver, at kontrollen er sagligt begrundet i virksomhedens drift og har et fornuftigt formål. Der skal samtidig være et rimeligt forhold mellem den risiko, virksomheden ønsker at forebygge, og den kontrol, medarbejderne bliver udsat for.
En generel mistanke eller et ønske om at kontrollere medarbejdernes privatliv er ikke tilstrækkeligt. Begrundelsen skal knytte sig til arbejdet og den konkrete sikkerhedsrisiko.
Reglerne afhænger blandt andet af ansættelsesområde, overenskomst og lokale aftaler. I virksomheder, der er omfattet af aftalen mellem DA og FH om kontrolforanstaltninger, er udgangspunktet, at medarbejderne skal informeres senest seks uger, før en ny kontrolforanstaltning bliver indført. Andre regler kan gælde på offentlige arbejdspladser og områder med særlige overenskomster.
Virksomheden bør derfor undersøge det konkrete aftalegrundlag, inden alkoholtest bliver indført. Tillidsrepræsentanten, samarbejdsudvalget eller arbejdsmiljøorganisationen kan også skulle inddrages.
Alkoholtesten kræver en skriftlig procedure
En alkoholpolitik bør forklare, hvorfor virksomheden kan foretage alkoholtest, hvilke arbejdsfunktioner der er omfattet, og hvornår en test kan gennemføres.
Det skal også være tydeligt, hvem der må udføre testen, hvem der får adgang til resultatet, og hvad der sker ved en positiv, afvist eller ugyldig prøve. Medarbejderen skal vide, om der foretages en ny måling, om arbejdet midlertidigt skal stoppes, og hvem der træffer den videre beslutning.
Et mislykket pust er ikke nødvendigvis tegn på alkoholpåvirkning. Det kan skyldes forkert pusteteknik, et mundstykke, der ikke sidder korrekt, eller problemer med apparatet.
Hvis alkometeret registrerer alkohol, bør medarbejderen i første omgang tages ud af kørsel eller andre sikkerhedskritiske opgaver, mens resultatet bliver undersøgt. Derefter følges den procedure for kontrolmåling og videre håndtering, som virksomheden har fastlagt.
Et enkelt resultat bør ikke automatisk føre til en advarsel, opsigelse eller bortvisning. En personalesag kræver en konkret vurdering af målingen, testproceduren, virksomhedens alkoholpolitik, ansættelsesforholdet og de gældende aftaler.
En god alkoholpolitik bør også beskrive, hvor medarbejderen kan få hjælp, hvis der er tale om et alkoholproblem. Sikkerhed, kontrol og støtte bør tænkes sammen.
Hvad måler et alkometer?
Et alkometer måler koncentrationen af ethanol i udåndingsluften. Det måler ikke alkoholkoncentrationen direkte i blodet.
Nogle apparater viser resultatet som alkoholkoncentration i udåndingsluften, mens andre omregner det til en anslået promille. Forholdet mellem alkohol i blod og udåndingsluft er ikke helt ens fra person til person. Det kan blandt andet påvirkes af tidspunktet for målingen, kropstemperaturen, vejrtrækningen og den fase af alkoholoptagelsen, personen befinder sig i.
Et håndholdt alkometer på en arbejdsplads bør derfor betragtes som et screeningsredskab. Det kan vise, om der er registreret alkohol i udåndingsluften, men virksomheden bør være forsigtig med at behandle tallet som et ufejlbarligt bevis på en bestemt blodpromille.
Sådan gennemføres testen korrekt
Virksomheden bør følge den samme dokumenterede procedure ved hver test. Alkometerets brugsvejledning skal følges, fordi ventetid, pusteteknik og krav til omgivelserne kan variere mellem modeller.
Mad, drikke, rygning, mundskyl og nyligt indtaget alkohol kan påvirke resultatet. Alkoholrester i munden kan give en højere måling end den alkoholkoncentration, der stammer fra luften i lungerne. Derfor skal den ventetid, som producenten angiver, altid overholdes.
Testpersonen skal bruge et rent mundstykke og puste på den måde, apparatet kræver. Hvis flere medarbejdere testes med samme alkometer, skal hver person have sit eget mundstykke.
Apparatet skal desuden bruges inden for det temperatur- og fugtighedsområde, som producenten har angivet. Et alkometer, der har ligget i en kold bil eller et meget varmt lokale, kan kræve tid til at tilpasse sig omgivelserne.
Hvis den første prøve viser alkohol, bør virksomheden følge en på forhånd fastlagt procedure for en kontrolmåling. Det skal være besluttet, hvor lang tid der skal gå, hvem der udfører den næste test, og hvordan resultatet håndteres.
Hvilket alkometer skal virksomheden vælge?
Et professionelt alkometer skal passe til den måde, virksomheden vil anvende det på. Der er forskel på at foretage en enkelt lejlighedsvis test og at screene flere medarbejdere hver morgen.
En elektrokemisk brændselscelle er almindelig i professionelle alkometre, fordi sensoren kan være meget selektiv over for ethanol. Sensortypen er dog ikke i sig selv en garanti for et korrekt resultat. Apparatets samlede konstruktion, kalibrering, luftgennemstrømning, temperaturkontrol, software og testprocedure har også betydning.
Virksomheden bør vælge et alkometer med en tydelig brugsvejledning, et dokumenteret måleområde og adgang til kalibrering og service. Det skal være muligt at skaffe nye mundstykker, og apparatet skal kunne anvendes i de temperaturer, hvor testene skal foregå.
Hvis alkometeret har hukommelse eller mulighed for at overføre resultater til en computer, bør virksomheden overveje, om funktionen er nødvendig. Automatisk lagring kan være praktisk, men betyder samtidig, at virksomheden kan komme til at behandle flere oplysninger om medarbejderne end nødvendigt.
AlcoTrue P er udviklet til professionel screening og anvendelse inden for blandt andet arbejdssikkerhed. Det har en elektrokemisk brændselscelle, automatisk selvtest og er klar til måling på under seks sekunder.
AlcoTrue C kan anvendes i både private og erhvervsmæssige sammenhænge. Ved hyppig screening af flere medarbejdere vil en model, der er udviklet direkte til professionel brug, dog normalt være det mest oplagte valg.
Hvor ofte skal et alkometer kalibreres?
Sensoren i et alkometer ændrer sig med tiden. Ved kalibrering bliver målingen derfor kontrolleret og justeret ved hjælp af en kendt alkoholkoncentration.
Der findes ikke ét kalibreringsinterval, som gælder for alle modeller. Intervallet afhænger af apparatet, sensoren, anvendelsen og producentens dokumentation.
AlcoTrue P skal kalibreres hver sjette måned, mens AlcoTrue C skal kalibreres én gang om året. Virksomheden bør følge anvisningen til den konkrete model og kunne dokumentere, hvornår apparatet senest er kalibreret.
Hvis en test senere får betydning i en sikkerheds- eller personalesag, er det væsentligt at kunne vise, at alkometeret blev vedligeholdt og anvendt korrekt. Et resultat fra et apparat med overskredet kalibreringsfrist bør ikke tillægges samme vægt som en måling fra et korrekt vedligeholdt alkometer.
Alkoholtest og GDPR
Når et testresultat kan knyttes til en bestemt medarbejder, behandler virksomheden personoplysninger. Det gælder både resultatet, tidspunktet, medarbejderens identitet og eventuelle noter om hændelsen.
Virksomheden skal have et lovligt behandlingsgrundlag og kunne forklare, hvorfor oplysningerne er nødvendige. Medarbejderne skal informeres om formålet, hvem der har adgang, hvor længe oplysningerne gemmes, og hvilke rettigheder de har.
Adgangen bør begrænses til de personer, der har et sagligt behov. Resultater bør ikke automatisk deles med alle ledere, kolleger eller kunder, og oplysningerne skal slettes, når der ikke længere er et dokumenteret behov for at opbevare dem.
Virksomheden bør også overveje, om det er nødvendigt at gemme den præcise måleværdi. I nogle situationer kan det være tilstrækkeligt at registrere, at en medarbejder midlertidigt blev taget ud af en sikkerhedskritisk funktion efter virksomhedens procedure.
Alkoholmålinger kan samtidig rejse spørgsmål om følsomme oplysninger og medarbejderens helbred eller private forhold. Den juridiske vurdering afhænger af, hvilke oplysninger der registreres, hvordan de anvendes, og hvilke konklusioner virksomheden drager. En fast testordning bør derfor vurderes databeskyttelsesretligt, inden den bliver indført.
Alkometeret er én del af sikkerhedsarbejdet
Et professionelt alkometer kan gøre det lettere at opdage alkohol i udåndingsluften, før en medarbejder begynder på en risikofyldt opgave. Det kan derfor være et nyttigt redskab i virksomhedens sikkerhedsarbejde.
Det kræver, at virksomheden har en tydelig alkoholpolitik, en ensartet testprocedure, et korrekt kalibreret apparat og en ansvarlig behandling af medarbejdernes oplysninger. Først når de dele hænger sammen, kan alkometeret bruges på en måde, der både tager hensyn til sikkerheden og til medarbejderne.
Bemærk venligst at, artiklen er generel information og kan ikke erstatte juridisk rådgivning om en konkret arbejdsplads, overenskomst eller personalesag.