Mød os på Transportmessen i Herning

Jawin Safe Drive på messe

Hos Jawin Safe Trip er vi motiverede af trafiksikkerhed på de danske veje. Derfor er vi naturligvis med på Transportmessen i Herning, hvor du kan teste vores alkolåse og alkometre.

I weekenden 21.-23. marts løber Skandinaviens største transport-messe af stablen i Messecenter Herning. Hos Jawin Safe Trip er vi med på messen, hvor du kan møde os og se vores udstyr inden for Smart Start alkolåse og alkometre.

Vi har været på det danske marked siden 2007, og vi er godkendt af Rigspolitiet og Trafikstyrelsen til at levere, montere og servicere alkolåse i Danmark.

I sin tid lod vi os inspirere af erfaringer fra USA. Her er det nemlig bevist, at risikoen for, at man som spiritusdømt gentager sin opførsel, er væsentlig mindre, når man har kørt en periode med en Smart Start alkolås installeret i sin bil. Helt konkret betyder færre spiritusbilister også færre trafikdrab, og det er vores største motivation.

Flere virksomheder installerer alkolåse

Derfor er det også med glæde, vi kan se, at flere og flere transportvirksomheder vælger at installere Smart Start alkolåse i deres vogne; det kan være varebiler, lastbiler, busser, limousiner osv.

Virksomhederne, som vælger denne løsning, gør det ikke nødvendigvis, fordi de oplever, at deres chauffører kører med alkohol i blodet. De gør det for at sende et klokkeklart signal til deres kunder og omverdenen om, at de ikke tolerer spirituskørsel i deres virksomhed, og at de på den måde er med til at slå et stort slag for trafiksikkerheden på de danske veje.

På messen i Herning vil vi gerne vise dig, hvordan vores udstyr fungerer, og du er naturligvis velkommen til at teste, hvordan det virker. Helt enkelt blæser man i sin Smart Start alkolås, og derefter er der flere forskellige muligheder. Den helt gængse er, at promillen bliver målt, og hvis den er godkendt, kan bilen startes. Derudover tilbyder vi installation af gps/gms-modul i bilen, som sender direkte besked til virksomheden, som i real-tid dermed kan følge med i, hvem der har blæst i alkolåsen, og hvilken promille vedkommende har.

Prøv vores nye alkolås

På messen får du også mulighed for at stifte bekendtskab med den nyeste version af vores Smart Start alkolås, som hedder Smart Start 20/35, og som snart er på vej ind på det danske marked. Funktionerne og udseendet fra den nuværende alkolås er bevaret, men brugervenligheden er forbedret, og det glæder vi os til at vise dig.

Alt dette kan du se og afprøve hos Jawin Safe Trip på Transportmessen i Messecenter Herning fra 21.-23. marts 2019 – du finder os på stand J 7226.

 

Leave a Reply