lov-om-alkolaas

Krav om alkolås til dømte spritbilister

Fremover skal dømte spritbilister have installeret en alkolås, hvis de vil have lov til at sætte sig bag rattet igen, når frakendelsen af deres kørekort er udløbet. Justitsministeriet sender i denne uge en bekendtgørelse om deltagelse i alkolåsordningen i høring.

 

Med ny alkolåsordning skal dømte spritbilister betale for at få en alkohollås installeret i bilen, hvis de fortsat vil køre bil, når deres frakendelse er udløbet.

 

Rigspolitiet vurderer, at den obligatoriske alkolåsordning vil koste den enkelte spritbilist 20.000-25.000 kr. , mens prisen for den frivillige ordning vil være 25.000- 45.000 kroner afhængig af, om spritbilisten har behov for alkoholistbehandling. Priserne dækker også bilistens udgifter til køb af alkolås og løbende kontrol af alkolåsen. Dermed bliver ordningen billigere end først antaget.

 

Justitsministeriet afventer i øjeblikket EU- Kommissionens godkendelse af de tekniske regler i alkolåsordningen. Ordningen forventes dog at kunne sættes i kraft medio marts 2015.

 

”Alkohol er en af de væsentligste årsager til, at folk bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. I min verden er der absolut ingen undskyldning, når det gælder spritkørsel.

 

Alkolåse er dog bare et af flere redskaber, vi kan gøre brug af for at komme spritkørsel til livs. Et andet redskab er oplysning og politiets spirituskontroller, som sender et vigtigt signal om, at spirituskørsel er helt og aldeles uacceptabel,” siger justitsminister Mette Frederiksen.

 

I min verden er der absolut ingen undskyldning, når det gælder spritkørsel.
Ifølge de nye krav skal de bilister, der er taget for meget alvorlige tilfælde af spirituskørsel, deltage i en obligatorisk alkolåsordning. Ordningen betyder, at spritbilisten kan vælge at få en alkolås i bilen efter tre års frakendelse af kortet. Alternativt må spritbilisten vente yderligere to år med at generhverve kortet.

 

En spritbilist, der har haft en promille under 2,0, kan deltage i den såkaldte frivillige alkolåsordning, hvor man kan vælge at få frakendt kortet i tre år eller få frakendt kortet i to år, hvorefter man skal have en alkolås i bilen i to år.

 

Udover kravet om installation af alkolås mødes spritblisten med krav om at indgå i alkoholbehandling og gennemføre et såkaldt kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Desuden skal spritbilisten bestå en ny køreprøve, hvis den pågældende ønsker at generhverve førerretten.

 

Politiet kan vælge at tilbagekalde en tilladelse til at deltage i alkolåsordningen og inddrage førerretten, hvis spritbilisten ikke overholder de fastsatte betingelser og vilkår. Det kan f.eks. være kravet om alkoholbehandling eller betingelsen om, at man ikke må køre i bil uden alkolås.

 

Justitsministeriet har sammen med Rigspolitiet arbejdet målrettet for at få det administrative set-up parat til, at alkolåsordningen kan træde i kraft i det nye år.

 

Justitsministeriet vil i denne uge sende en bekendtgørelse om vilkårene for deltagelse af alkolåsordningen i høring.

 

Baggrund

I 2010 vedtog et enigt Folketing de overordnede lovgivningsmæssige rammer for en ordning med udskudt generhvervelse af førerretten efter ubetinget frakendelse grundet spirituskørsel – den såkaldte alkolås-ordning.

 

Det er i loven forudsat, at alkolåsordningen først vil kunne sættes i kraft, når der er udstedt en række administrative regler og etableret forskellige administrative og kontrolmæssige funktioner. Det er endvidere forudsat, at ordningen skal finansieres gennem brugerbetaling, hvorfor der ikke i 2010 blev afsat penge til indførelsen eller driften af ordningen. Det administrative set-up, som ordningen kræver, forventes at være klar primo 2015.

 

Ordningen omfatter kun spirituskørsel, der udløser en ubetinget frakendelse af førerretten (dvs. over 1,20 promille i førstegangstilfælde og over 0,50 promille i gentagelsestilfælde).

 

En ubetinget frakendelse af førerretten vil altid være omfattet af enten den obligatoriske eller den frivillige alkolåsordning.

 


 

Fakta fra Rådet for Sikker Trafik

  • 9 ud af 10 spritbilister er mænd.
  • Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag aften eller nat.
  • Der er flest spritulykker i forårs- og sommermånederne.
  • De fleste spritulykker er eneulykker.
  • Der sker flest spritulykker på landet.
  • Der er flest unge og midaldrende spritbilister.
  • Det er typisk biler eller knallerter, der er involveret i spritulykker.
  • To ud af tre dræbte i spritulykker er spritbilisterne selv.