sikre-veje

Første år med Alkolåsordningen

For godt et år siden blev det muligt for bilister, der er dømt for spirituskørsel, at generhverve kørekortet hurtigere, hvis de får installeret en alkolås i bilen. SMART START er stadig det eneste system, der er godkendt af Rigspolitiet og Trafikstyrelsen. Vi har derfor påtaget os at informere om ordningen. Fx via denne hjemmeside, pressemeddelelser samt TV- og radiointerviews.

Vi har et tæt og godt samarbejde med Rigspolitiet, Trafikstyrelsen og Borgerservice, hvilket har givet os en stor erfaring med Alkolåsordningen.

Det er Trafikstyrelsen, der administrerer ordningen. Men det er hos den enkelte kommunes Borgerservice, at man ansøger om at komme med i ordningen, hvis man ønsker at benytte muligheden for at få sit kørekort hurtigere – og man er omfattet af ordningen.

Ordningen gælder for dem, der har fået frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel. Der er to forskellige ordninger – den obligatoriske og den frivillige.

De, der benytter sig af ordningen, er meget tilfredse med den. Som én af brugerne fortæller: Med SMART START fik jeg mulighed for hurtigere at komme til at tjene penge igen. Så for mig har det været en rigtig god investering. Men det er en ulempe, at man kun må køre i Danmark. Ordningen er så god, at jeg klart vil anbefale, at man får installeret en alkolås, hvis man lever af at køre bil eller skal køre bil hver dag for at passe sit arbejde.

Erfaringen viser også, at SMART START virker upåklageligt.

Læs mere om alkolåsordningen på Trafikstyrelsens hjemmeside