Alkolås – en billig livsforsikring

 

viborg-forhandlerAlkolås – en billig livsforsikring, Det er noget af det første Stig Nielsen Telecenter Midt i Viborg siger, når man taler om alkolåse til biler. Og han ved, hvad han taler om, for han er forhandler af Smart Start alkolåse til person- og lastbiler.

 

– Jeg har efterhånden installeret en hel del alkolåse, fortæller Stig Nielsen. – Både til bilister, der er frakendt førerretten, og som får kørekortet hurtigere tilbage ved at installere en alkolås, og til firmaer, der frivilligt installerer alkolåse i deres biler for at øge trafiksíkkerheden – og fritage deres medarbejdere for mistanke om at køre spirituskørsel.

 

Stig Nielsen har også sat en alkolås i sin egen bil. – Det er en billig livsforsikring, gentager han. – Og som forælder kan man roligt låne bilen til børnene, vel vidende at de ikke uforvarende kommer til at køre i påvirket tilstand.

 

De kunder, der ønsker en alkolås, fordi de har mistet kørekortet, de gemmer sig lidt, første gang de kommer på værkstedet.

 

 

Bilister med alkolås bør hædres

 

– Det er ærgerligt, at alkolås i bilen længe var et tabu-emne. Alle dem, der frivilligt har installeret en alkolås, burde hædres for deres indsats for trafiksikkerheden i stedet for at blive mistænkt for at være alkoholikere. Heldigvis kan vi nu, i takt med at alkolåsen bliver mere udbredt, mærke en stigende anerkendelse af og respekt for dem, der kører med en alkolås i bilen, fastslår Stig Nielsen.

 

Han kan beretter om en taxachauffør, som var ked at køre med alkolås, fordi han ikke kunne lide at skulle puste i alkolåsen, når der var kunder i bilen. Det ændrede sig den dag, da en kunde udtrykte glæde over at være sikker på at køre med en ædru chauffør.

 

Stig Nielsen fortæller også om en bilist, der frivilligt installerede en alkolås i sin bil efter at hans kone var blevet kørt ihjel af en spirituspåvirket bilist.

 

Endelig nævner Stig Nielsen, at enkelte prøver at smyge sig uden om og snyde alkolåsen. – Men den går ikke, siger han. – Systemet kan ikke snydes, og det virker perfekt. Jeg har kun oplevet ganske få og små problemer med de låse, jeg har installeret.

 

Til slut kommer Stig Nielsen ind på, at det overrasker mange, hvor lang tid der går fra man har drukket, til alkoholen er ude af blodet igen. – Det kan tage mange timer. Jeg har en kunde, som havde været til fest lørdag aften, og så ville han hente morgenbrød søndag formiddag. Men alkolåsen lod ham ikke starte bilen før kl. 12.30. Og han havde absolut ikke følt sig fuld om aftenen. Tankevækkende, ikke.

 

Smart Start alkolås er godkendt af Trafikstyrelsen og Rigspolitiet.

 

Læs mere om alkolås-ordningen på Trafikstyrelsens hjemmeside: www.fstyr.dk/DA/Korekort/Alkolaas.aspx